Adresse: Biskop Svanes Vej 5, 3460 Birkerød.
Telefon: 45 81 85 87
Mail: johan@schwarz-nielsen.dk
Bank: 5491 – 2756354
CVR: 19 28 94 86
Advokat Johan Schwarz-Nielsen´s hjemmeside, er lige nu under ombygning. Ovenfor finder du de mest nødvendige kontakt oplysninger, indtil siden er færdig.
JOHAN SCHWARZ-NIELSEN
Advokat (H)
johan@schwarz-nielsen.dk
PIA HEMMINGSEN
Advokatsekretær.
ph@schwarz-nielsen.dk
OPLYSNINGER TIL KLIENTER – eller ”Det med småt”
Den 4. juli 2021
Der er nogle oplysninger, som jeg som advokat er forpligtet til at afgive til klienter, og de oplysninger – samt nogle flere – kommer her:
OM MIG OG VIRKSOMHEDEN:
Min advokatvirksomhed er en såkaldt enkelt-mandsvirksomhed, drevet af mig personligt og som eneste ejer.
Jeg er beskikket som advokat af Justitsministeriet i 1983, og jeg har drevet selvstændig advokatvirksomhed siden 1983, og jeg er (ligesom alle advokater i Danmark ifølge loven skal være) medlem af Advokatsamfundet.
Jeg har Møderet for Landsret siden 1983 og Møderet for Højesteret siden 1988 – og jeg har dermed møderet alle retter i Danmark.
Advokat (H) Johan Schwarz-Nielsen, Biskop Svanes vej 5, DK-3460 Birkerød
Telefon: (00 45) 45 81 85 87
Mail: johan@schwarz-nielsen.dk
CVR-nummer: 19 28 94 86
Hjemmeside: www.schwarz-nielsen.dk
OM KLIENTMIDLER / PENGE:
Min virksomhed har klientbankkonti i Nykredit Bank A/S og Danske Bank A/S.
I tilfælde af en banks konkurs får indskyderne dækning i henhold til lov om garantiordning for indskydere og investorer. Garantiformuen dækker en berettiget indskyders midler op til et beløb svarende til 100.000 euro (cirka 750.000 kr.). Dækningsmaksimummet gælder det samlede indskud i banken, selvom pengene står på forskellige konti, herunder på både klientbankkonti og egne konti.
Der gælder særlige regler for indskud vedrørende fast ejendom, hvis den faste ejendom har været anvendt til eller er bestemt til hovedsageligt ikke-erhvervsmæssige formål. Her dækkes beløb op til 10.000.000 euro, indtil 12 måneder efter beløbet blev indsat, og uanset om indskuddet står på en særskilt konto.
Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Garantiformuens hjemmeside, www.gii.dk.
OM FORSIKRING OG GARANTI:
Jeg har som advokat tegnet lovpligtig ansvarsforsikring og garantiordning hos forsikringsselskabet HDI Danmark, der er en dansk filial af forsikringsselskabet HDI Global SE.
Forsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af mig, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.
OM TVISTER:
Jeg anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting, med mindre dette konkret aftales med klienten.
Jeg er (ligesom alle advokater i Danmark ifølge loven skal være), omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jævnfør Retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler.
De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokater, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside advokatsamfundet.dk.
I tilfælde af en tvist om salær kan klienten klage over salærets størrelse til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, advokatnaevnet.dk.
Men hvis du bliver utilfreds, så start med at sige det til mig!
Hvis du i øvrigt har spørgsmål eller kommentarer – så spørg mig!
OM DATABESKYTTELSESPOLITIK:
Jeg (og mit personale) behandler i forbindelse med min advokatvirksomhed (og de klienter, som jeg administrerer) personhenførbare oplysninger – også kaldet persondata – om klienter og modparter med flere, og jeg har i denne forbindelse vedtaget nedenstående databeskyttelsespolitik.
De næste afsnit beskriver, hvorledes persondata behandles og de registreredes rettigheder.
Enhver behandling af persondata sker selvfølgelig både for at kunne behandle sager(ne) og derudover også ud fra en målsætning om at beskytte persondata bedst muligt, og i den forbindelse vurderer jeg løbende, hvor vidt den konkrete databehandling er nødvendig for at løse konkrete opgaver.
Jeg har selvfølgelig ingen interesse i at indsamle eller behandle personfølsomme oplysninger, som ikke er eller formodes at kunne blive relevante for mit arbejde og klientens interesse. Min hjemmeside anvender ikke ”cookies”.
Jeg bestræber mig på, at de krav, der stilles til principperne for behandling af persondata ifølge Europarlamentets og Rådets forordning EU2016/679 af 27. april 2016 og den danske Databeskyttelseslov af 17. maj 2018 overholdes. Derudover har jeg, ligesom alle advokater har, tavshedspligt efter reglerne i Retsplejeloven.
Jeg er dataansvarlig for behandlingen af de pågældende persondata. Jeg behandler persondata som en uundgåelig del af min virksomhed, og i den løbende kontakt med mine klienter.
I forbindelse med min virksomhed behandler jeg persondata, som blandt andet kan omfatte: Navn (eventuelt både formelt navn og anvendt navn); CPR- nummer; adresse; telefonnummer; e-mail-adresse; internet-domæne; jobbeskrivelse/funktion; økonomi; familieforhold; partner(e), arbejdsgiver; forsikringsforhold; tidligere bopæl og/eller relationer til 3. parter.
I særlige tilfælde behandler jeg personfølsomme oplysninger, der også kan omfatte fx race eller etnisk baggrund; politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsmæssige og seksuelle forhold; tilhørsforhold til organisationer og/eller behandling af generiske eller biometriske data med henblik på identifikation.
Som advokat er jeg forpligtet til at overholde lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Det betyder blandt andet, at jeg er forpligtet til at indhente identitetsoplysninger for de fleste typer klienter – typisk i form af kopier af klienters kørekort og/eller pas. Disse oplysninger opbevarer jeg – også efter at klientforholdet er ophørt – efter de i lovgivningen fastsatte regler. Alle ovenstående eksempler på data indsamles i forbindelse med mit arbejde, og enhver indsamling og opbevaring sker derfor i henhold til specifikke og legitime formål og i henhold til samtykke.
Hjemmelen for mig til at behandle persondata er i hvert tilfælde fastsat i Databeskyttelsesforordningen, og i enhver situation arbejder jeg for at undgå at der indsamles flere persondata end nødvendigt i forhold til formålet og den konkrete sagsbehandling. Ligeledes indsamler, behandler og opbevarer jeg kun de persondata, der er eller formodes at kunne blive nødvendige for at opfylde og udføre den konkrete sagsbehandling.
SIKKERHED:
Jeg anvender IT-løsninger og andre løsninger som sikrer, at alle data kun er tilgængelige for relevante personer i min virksomhed.
Jeg har vedtaget interne procedurer og regler for at sikre, at indsamlede persondata behandles og opbevares sikkert.
Videregivelse af persondata sker alene i forbindelse med behandling af en konkret sag og for at varetage sagen korrekt. Videregivelse af persondata kan eksempelvis ske i forbindelse med behandling af sager og retssager, selskabsstiftelse, inkassosager, lejesager, køb eller salg af fast ejendom og bo behandling og straffesager; og modtagere af disse oplysninger kan eksempelvis være domstole, andre myndigheder, modparter, modparters advokater og ejendomsmæglere.
Enhver udlevering eller videregivelse af persondata til en 3. part, vil være retligt begrundet og vil ske for at opfylde mine klienters interesser eller myndigheders krav.
Jeg kommunikerer primært med almindelige ukrypterede mails, når jeg fremsender og modtager mails. Jeg begrænser fremsendelsen via almindelige ukrypterede mails af CPR-numre og fortrolige og følsomme oplysninger mest muligt, og benytter eventuelt i stedet almindelig post.
KLIENTERS RETTIGHEDER:
Der kan på anmodning fra de berettigede opnås indsigt i, hvilke persondata og kategorier af persondata jeg behandler, og hvad formålet med behandlingen er.
Der kan til enhver tid gøres indsigelse mod behandlingen af de persondata, som jeg behandler, og tidligere udstedt samtykke til behandling af persondata kan til enhver tid trækkes tilbage.
RET TIL BERIGTIGELSE, BEGRÆNSNING ELLER SLETNING AF PERSONDATA:
Som klient er det altid muligt at få rettet de persondata, jeg behandler, såfremt oplysningerne om de(n) berettigede måtte være unøjagtige eller vildledende.
Jeg opbevarer persondata, så længe klientforholdet består og i op til 10 år derefter med henblik på opfyldelse af offentlige forpligtelser og i forbindelse med løsning af eventuelle juridiske tvister. I tilfælde hvor et samtykke trækkes tilbage eller i de tilfælde, hvor opbevaring af persondata ikke længere er nødvendig, sørger jeg for at forpligtelsen til at slette persondata respekteres. Ved anmodning om at få oplyst, hvilke persondata jeg behandler, vil jeg sikre, at betingelserne for anmodningen er til stede og i givet fald vil oplysningerne blive overgivet i et almindeligt læsbart format. Der kan klages til Datatilsynet, hvis den berettigede mener, at jeg behandler persondata i strid med gældende lovgivning.
Den 4. juli 2021
JOHAN SCHWARZ-NIELSEN